|
Saksild Strand Campings servicefaciliteter såsom toilet-
og badeforhold inklusiv familiebaderum, køkken, spiselokale
og vaskeri er for nylig blevet moderniseret og opdateret.
Selv i koldere perioder tilbyder vi lyse opvarmede lokaler med
gulvvarme eller radiatorer, ligesom vi har installeret en stor
solfanger på 24 m2 og et genvindings ventilationssystem.
Køkkenforholdene er helt moderne. Alle vaske er med
såvel koldt som varmt vand - dette gælder
også vore udekøkkener. Der er varmluftsovne,
mikrobølgeovne og opvaskemaskine.
Der findes en særskilt ny børneafdeling i lyse
venlige farver med puslebord og badekar til de allermindste, samt
brusere, toiletter og håndvaske i forskellige højder
til de mindre børn.
Til kørestolsbrugere og andre med handicap findes et
særligt indrettet toilet- og baderum.
Har du brug for eller lyst til at komme på internettet,
så tag din egen PC med, da der næsten overalt på
pladsen er mulighed for at komme på internettet mod betaling
(hotspot).
|